Dance Mix 25+

Er du over 25 og har lyst til at danse uden præstationspres – bare for sjov, bevægelse og fællesskab?
Så er Dance Mix 25+ lige noget for dig!
På dette hold danser vi på tværs af stilarter og laver det, vi har lyst til – fra pop og funk til hiphop, jazz, latin eller noget helt andet. Du er med til at bestemme, hvad vi danser, og vi tilpasser undervisningen efter holdets ønsker og energi.
Holdet er kun for voksne over 25 år, og alle niveauer er velkomne – uanset om du har danset før, eller om du bare savner at bevæge dig til god musik.
Målet er enkelt: vi skal have det sjovt, få pulsen op og danse uden at tage os selv alt for højtideligt. Her er der plads til grin, fejltrin og god stemning – og ingen forventninger om perfektion.
Kom som du er, og dans med os!
Underviser: Frederikke
Mandag kl. 17:30 - 18:30
Pris: 350 kr. pr. md.